Posturologi
Posturologi beskæftiger sig med forstyrrelser og smerter i bevægeapparatet.
For at vi kan stå oprejst, må der være tonus i kroppens muskler – altså spænding i muskulaturen. Denne tonus er reguleret fra centralnervesystemet, og er ikke under viljens kontrol.
Hjernen modtager konstant informationer om hvordan vi er placeret i rummet dels fra musklernes tonus, dels vores øjne og fra trykreceptorer under fødderne .
Forkerte informationer fra øjne, og eller fødder medfører en forskel i musklernes tonus i kroppens sider. Dette vil medfører skævheder. Disse skævheder medfører med tiden smerter i bevægeapparatet.
Skævheder kan rettes 3 til 5 år inden smerter opstår, derfor undersøger jeg altid din stilling.
Forstyrrelser i kroppens ligevægt kan udover smerter i bevægeapparatet være årsag til flere lidelser. Jeg nævner i flæng depression, hukommelsesbesvær, hovedpine og træthed.
Vi får vores posturologiske input fra øjne og fødder, men kæben spiller også en stor rolle og behandles ofte. Derudover kommer der også input fra det indre øre.
Fødder:
Under fødderne har vi trykfølere, der fortæller hjernen hvor på foden vægten lægges. Kommer der forkerte informationer herfra opstår symptomer som smerter i fod, knæ, hofte og lænd. Smerterne er mindst om morgenen, tiltager i løbet af dagen og er særligt udtalte ved løb og gang.
Kommer skævhederne fra fødderne behandles der med såler med en elektronisk microchip.
Øjne:
Kroppens retning styres af øjnene.
Øjnenes muskulatur sender via hjernen informationer til de øvrige muskler i kroppen om hvilken retning vi skal bevæge os i.
Forkerte informationer fra øjnene resulterer i problemer der opstår sidst på dagen. Det kan være hovedpine, balanceproblemer, kognitive forstyrrelser såsom indlæringsvanskeligheder og ordblindhed, koncentrationsbesvær, støjfølsomhed og angst.
Behandling består af nåle i ørene, magnet på øjets muskler og øjenøvelser.
Kæbe:
Grundet kæbens nerveforsyning som møder øjets nerveforsyning er kæbefunktionen en indirekte, men meget vigtig element i posturologien.
I vores moderne og travle samfund har vi en tendens til at bide tænderne sammen og klarer os igennem. Instinktivt bider vi sammen, også om natten, når vi er stressede af den ene eller anden grund. Der skelnes ikke mellem fysisk og psykisk stress her.
Symptomerne er værst om morgenen og aftager typisk i løbet af dagen. Symptomerne kan forværres ved spisning. Det kan være hovedpine, nakkesmerter, skulder-smerter, tunge arme, føleforstyrrelser i fingrene, øresmerter/øresusen, træthed – især morgen, støjfølsomhed og kvalme.
Behandlingen er nåle i ørene, og afslappende øvelser for kæbe og tunge.
Indre øre:
Det indre øre registerer bevægelser. Er der problemer her opleves symptomer som køresyge, svimmelhed når man drejer hovedet til siden, “ør i hovedet”, følelse af at kroppen hælder til den ene side.
Behandlingen er rotationsøvelser og nåle i ørene.
Ja tak, jeg vil gerne undersøges for skævheder
Seneste kommentarer