Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/dithelsepunkt.dk/public_html/wp-content/plugins/hms-testimonials/admin.php on line 4119

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/dithelsepunkt.dk/public_html/wp-content/plugins/widget-entries/iinclude_page.php on line 307
Mad-allergi, Sensitivitet og Intolerance - Dit Helsepunkt
Dit naturlige valg til forebyggelse og behandling af sygdomme

Mad-allergi, Sensitivitet og Intolerance

Intolerance / overfølsomhed overfor mad er en stor terapiforhindring. Derfor kan det, for nogle, være nødvendigt at udelukke visse fødevarer i en periode for at opnå den fulde effekt af akupunktur eller anden behandling.

Der findes flere måder ikke at kunne tåle mad på, som kan være opstået af forskellige grunde:

 

Hvorfor får man problemer med maden?

Antibiotikabehandlinger, flour, stress og mave-tarm-infektioner er – ud over at vi generelt spiser for meget af for få forskellige levnedsmidler – typisk årsag til at vi i perioder reagerer på maden.

Vore stamfædre, som var jægere og samlere, spiste ca. 500 forskellige rødder, urter og planter. Idag stammer vores kost gennemsnitligt fra 17 forskellige nytteplanter.

Det kvindelige kønshormon øger reaktioner overfor mad. Derfor kan indtag af P-piller være en mulig årsag til fødevareintolerance.

For tidligt fødte, og børn født ved kejsersnit får hyppigere allergi, fordi tarmsystemet ikke koloniseres og udvikles tilstrækkeligt af bakterier inden immunsystemet er modnet. Vi fødes alle med utæt tarm. Dette fordi immunstoffer fra moderen frit skal kunne passere fra tarmen over i blodet, så barnet er beskyttet.

Indtag af andre proteiner end dem der findes i modermælk inden tarmvæggen er helet og immunsystemet er modnet, kan medføre en livslang allergi rettet mod bestemte fødevarer.

Spædbørn der bliver fuld-ammet i de første 6 måneder af livet, har større chance for at undgå allergi, også for fødevarer, da modermælk indeholder immunstoffer fra moderen og aktive sukkerstoffer, som beskytter mod allergi.

 

Hvilke fødevarer er det der påvirker?

Alle fødevarer kan påvirke i negativ retning. Udløsende faktor er proteinstoffer, men kulhydrater og fedtmolekyler kan binde sig til et proteinstof og dermed give symptomer.

Herunder følger en gennemgang af de mest almindelige former for intolerancer:

Cøliaki og Glutenallergi

Gluten er en gruppe af proteiner, som findes i kornsorterne. Hvede indeholder særligt meget gluten. Gluten er det proteinstof, som får brød til at hæve. Derfor bliver hvedebrød, så uimodståeligt luftigt og lækkert.

I den menneskelige tarm kan gluten bevæge sig ufordøjet gennem tarmvæggen, og kommer derfor ind i et område hvor det udløser en reaktion af immunforsvaret. 1 procent af befolkningen har en genetisk glutenintolerance (cøliaki), men betydeligt flere lider af gluten-sensitivitet.

Ved cøliaki kan indtag af hvede udløse voldsom betændelse i tarmslimhinden, ødelagte tarmtotter og svækkelse af nervesystemet.

Ved glutensensitivitet kan man godt spise lidt hvede uden at få de store tarmskader. Gluten-sensitivitet er i de seneste år blevet genstand for en del forskning. I øjeblikket er konklusionen på forskningen følgende: Maveproblemer aftager ved glutenfri kost, selvom der ved undersøgelse ingen påvisning er af cøliaki. Tarmtotterne viser ingen tegn på at være betændte eller ødelagte, men immunforsvaret er belastet på baggrund af et for stort indtag af gluten.

Laktoseintolerance

Laktose er sukkerstoffet i mælk. Laktoseintolerance har sin årsag i, at der mangles enzymer til at spalte laktosen. De ufordøjede laktosepartikler ryger gennem tyndtarmen, og videre ned i tyktarmen hvor de ernærer gasproducerende bakterier.

Vi er alle fødte med evnen til at spalte laktose. Hos 75 procent afvikles genet til dannelse af laktosespaltende enzymer med alderen. Det er sådan fra naturens side, fordi det kun er som børn vi får bryst. Jo ældre man er, jo mindre er sandsynligheden for at man kan nedbryde mælkesukker.

Kasein intolerance

Kasein er proteinet i mælk. Der er mange typer af kasein, med den som findes i komælk er den de fleste reagerer imod. Her kan der godt være tale om et decideret allergi, men det er sjældent. Typisk er der tale om en intolerance.

Idet der er mange typer af kasein, er det muligt at mælk fra andre dyr (får, ged) er lettere nedbrydeligt.

Peptider fra mælkeprotein kan vandre ud i blodet gennem en utæt tarm, så begynd først at indtage andre typer af kasein når tarmvæggen er hel.

Fruktoseintolerance

Fruktose er sukkerstoffet i frugt. Der kan være medfødte overfølsomheder, men for de fleste mennesker drejer det sig nok mest om et for stort indtag.

Mekanismen som ligger bag fruktoseintolerance er anderledes end ved laktose- og glutenintolerance;

Fruktose bliver langsomt oplagret i cellerne, hvor den forstyrrer de fine transport-processer i cellen. Overstiger indtaget af fruktose den mængde der er plads til i cellerne, sendes ufordøjet fruktose videre til tyktarmen, hvorefter du oplever nogenlunde de samme symptomer som ved laktoseintolerance.

Aminosyren Tryptofan hager sig gerne fast til fruktose under fordøjelsen. Overskydende fruktose der føres til tyktarmen fører derfor til tab af tryptofan hvilket er uheldigt, da tryptofan er vigtig i dannelsen af lykkehormonet serotonin.

Med andre ord; et for stort indtag af fruktose medføre en depression.

Det anslås, at en diæt med et indhold der er større end 50 gram fruktose vil overstige cellernes transportkanaler. I USA ligger det gennemsnitlige fruktoseindtag på 80 gram pr. dag.

 

Tegn på mulig allergi og fødevareintolerance:

Generelle tegn: Søvnløshed eller stort søvnbehov, løbende næse, betændelsestilstande (bihule-, mellemøre-, øjen-, skinnebens- eller blærebetændelse), astma, polypper, svamp, indlærings- og koncentrationsbesvær, hyperaktivitet, depression, blodmangel.

Fordøjelsen: Forstoppelse eller diarré, luft i maven som medfører smerter og ildelugt, ildelugtende og/eller klistret afføring, mavesår.

Huden: Bumser, mørke rander under øjne, eksem, hårtab, kløe.

Led: Smerter, hævelser.

Blodkar (Vaskulære tegn): Kramper, kolik, hjertebanken, hvide fingre, forhøjet blodtryk.

 

Behandlingsmuligheder

Den bedste behandling er at udelukke den/de fødevarer der belaster. Det kan dog være svært præcist at finde ud af hvilke fødevarer det drejer sig om på egen hånd. Jeg kan lave en fødevaretest hvor vi finder frem til de fødeemner, som ikke tåles.

Sideløbende skal du behandles for den underlæggende årsag til din intolerance hvad enten den skyldes stress, forgiftninger eller andet.

Bestil tid online